Referat af informationsmødet vedr. renovering i Thors Kvarter, d. 30 oktober 2019.
Der var repræsentanter fra KAB – projektleder Henrik Berring, Elinco – Bo som er byggeleder og har beboerkontakt, Entreprenør Hald og Hanberg – Michael og Flemming og arkitekten Anne var til stede.
Anne starter med at fortælle, hvad der skal laves i Thors Kvarter:
Udskiftning af de sorte facadeplader på etagehusene.
Afrensning af facadeplader på etagehusene.
Udskiftning af franske døre i etagehusene + nyt værn foran dørene, som der er nu.
Nogle af hoveddørene i opgangen bliver skiftet pga. tilgængelighedsboligerne.
Udvendige trapper i rækkehusene bliver malet i samme farve.
Udskiftning af 4-delte kvadratiske vinduer i rækkehusene.
Vinduerne bliver hvide.
Udskiftning af terrasse og indgangsdøre i rækkehusene.
Udskiftning af altandøre og indgangsdøre i rækkehusene.
Der bliver sendt informationer ud med ny information med jævne mellemrum.
I hele afdelingen bliver badeværelserne renoveret.
Der kommer ny vægbeklædning, fliser på de to vådrumssider og malede vægge på de to andre.
Badeværelserne i rækkehusene får fliser hele vejen rundt, for at overholde reglerne.
Der kommer fliser på gulvet med gulvvarme og nyt sanitet.
Der bliver forberedt til at man kan sætte en vaskemaskine op i de lejligheder, hvor der er plads til vaskemaskine i forvejen.
Der bliver lavet 8 tilgængelighedsboliger.
Der er krav til, at badeværelset skal være større, og nogle døre bliver fjernet.
Der bliver lavet ramper fra haverne og ind i tilgængelighedslejlighederne.
I baghaverne bliver haven løftet op i niveau med stuen.
Det er et krav, at man skal kunne komme ud i sin have med kørestol.
Udluftningsanlægget bliver renset i hele afdelingen og boksventilator bliver skiftet ud i rækkehusene.
Udearealerne:
Nye legepladser – en mindre og en større.
Opgradering af belysning og p-arealer.
Når byggepladsen er fjernet, bliver der lavet en ny lækker multibane med mange gode aktiviteter.
Der kommer disse varsler:
14 dage før de starter og laver en førregistrering med hvornår håndværkerne kan komme ind i lejligheden.
Valg af fliser bliver gennemgået.
Disse oplysninger bliver hængt op udenfor døren.
Der bliver taget billeder af lejligheden.
Der kommer et 2-dages varsel om hvornår arbejdet går i gang.
Derefter bliver badekabinen og støvvæggen sat op nogle dage før nedrivningen går i gang.
Der bliver også sat en udvendig lås op på vores dør, som håndværkerne kommer ind med via en app.
App’en er kodet med den tid vi har sagt at der kan være adgang til lejligheden.
Byggeskuret er sat op i skrivende stund og der vil være en informationstavle, hvor der en tidsplan over hvornår renoveringen.
Der forventes at det tager 8 uger at renovere rækkehusene i to plan.
Lejlighederne ovenpå hinanden, 2 x 2, forventes arbejdslængden evt. at være en uge ekstra.
Dette skyldes, at der er kommet udfordringer med at sætte de nye varmerør ind, så det tager længere tid.
Det tager en uge at rive badeværelset ned.
Opbygningen tager ca.7 uger.
Der kommer nye vandløbsinstallationer, nye afløbsinstallationer, nye faldstammer til toiletterne.
I visse tilfælde kommer der også nye brugsvandsinstallationer i køkkenerne.
Nogen steder kommer der nyt el.
Byggetiden på tilgængelighedsboligerne forudses til at vare 45 arbejdsdage.
Der er mere der skal tages hensyn til i etagehusene.
Spørgsmål til tilgængelighedslejlighederne:
Spørgsmål: Hvad sker der med terrassen i baghaven i etagehusene?
Svar: Den bliver fjernet og hele haven bliver hævet.
Spørgsmål: Hvor meget af haven bliver flisebelagt fortil?
Svar: Det meste?
Spørgsmål: Hvad sker der med de indvendige døre?
Svar: Nogle bliver fjernet.
Andre spørgsmål:
Spørgsmål: Bliver skabe på væggene i rækkehusene reetableret?
Svar: Der vil blive hjulpet i rimeligt omfang.
I Klyngen har man fundet ud af det og det forventes også, at vi finder ud af det i Thors Kvarter.
Spørgsmål: Bliver containerne flyttet? Det larmer meget, når de bliver kørt igennem den bagerste port.
Svar: De bliver stående – i skrivende stund er de flyttet.
Spørgsmål: Bliver vinduerne i etagehusene skiftet på 1. sal?
Svar: Det er ikke med i projektet. Arkitekten har en dialog med entreprenøren om, hvad det koster at skifte de vinduer ud også.
Der kan dog ikke loves noget.
Spørgsmål: Kan man sætte et rør fra 1.sal i etagehusene, så man undgår at få støv igennem hele lejligheden?
Svar: Løsningen er drøftet med nedriveren og det er ikke noget han er interesseret i.
Det kan ikke kræves, hvordan han tilrettelægger sin arbejdsgang.
Der bliver lavet en slutrengøring, når arbejdet er færdigt.
Vi skal vide, at risikoen er der for at der kan være skimmelsvamp.
Hvis det bliver tilfældet, tager projektet længere tid.
Spørgsmål: De 4 dage nedrivningen tager – er det 4 kontinuerlige dage?
Svar: Det er over en periode det foregår.
Spørgsmål: Kan man købe ekstra støvvægge til at sætte op?
Svar: Ja og man kan tape dørene til, hvis man vil.
Spørgsmål: Hvordan virker toilettet?
Svar: Kabinen er ca 1m x 1m. Der er en vandsamler, så gulvet ikke tager skade.
Slangerne til vandet og afløbet bliver sat på køkkenvasken.
Bag på toilettet sidder der en kværn.
OBS! OBS! OBS! DER MÅ KUN KOMMES TOILETPAPIR I TOILETTET.
HVIS DER KOMMES ANDET I BLIVER KVÆRNEN ØDELAGT.
EN NY KVÆRN KOSTER 7000 KR.
Spørgsmål: Låsen på terrassedøren, er det en nøglelås?
Svar: Nej men det er en trepunktslås.
Spørgsmål: Bliver køkkenvinduerne i etagehusene skiftet ud?
Svar: Nej.
Spørgsmål: Bliver terrassedøren til baghaven skiftet?
Svar: Ja.
Spørgsmål: Hvad sker der med fjernsynsstik mm på den væg der skal flyttes ca. 10 cm?
Svar: Elektrikeren flytter det og så det kan bruges mest renoveringen står på.
Spørgsmål: Jeg har næsten lige lagt nye fliser. Kan de genbruges?
Svar: Det bliver de ikke.
Spørgsmål: Er haverne det sidste der bliver lavet?
Svar: Det er der ikke taget stilling til endnu. Nu skal processen i gang og så bliver der set på, hvordan det kan tilrettelægges.
De går ikke i gang med det udvendige arbejde endnu.
Der er sat en ekstra støvvæg op.
Spørgsmål: Får vi af vide, hvilke dage håndværkerne kommer?
Svar: Nej desværre. Der er 40 individuelle håndværkere, så det kan ikke lade sig gøre.
I etagehusene bliver køkkengulvet skåret op for at kunne føre nye slanger ud.
Det bliver reetableret.
Spørgsmål: Kan man lave afdækningen bedre i rækkehusene?
Svar: Ja og der bliver arbejdet på, at det bliver bedre fremover.
Spørgsmål: Hvad får vi i kompensation for de gener ombygningen giver?
Svar: Der bliver ingen kompensation.
Beboerne i Klyngen er rigtig glade for deres nye badeværelser. ALLE opfordres til, at se igennem de ulejligheder renoveringen giver.
Vi har selv besluttet, at vi skulle have nye badeværelser.
Når skuret kommer op opfordres alle til at gå forbi og se tidsplanen.
Åbningstider: Personlig henvendelse 8.00 til 9.00 og pr. telefon 9.00-10.00
Referent: Uni Holst, Thors Kvarter 15, 1. th.